Garver Jens Carl Bang Klitgaard

Garver Jens Carl Bang Klitgaard var født i Hals, hvor faderen var købmand.

Hans farfar var den kendte købmand og skudehandler

J. C. B. Klitgaard fra Blokhus. Klitgaard kom til Nørresundby i 1878,

hvor han købte et eksisterende garveri. Klitgaard var fremsynet med

fingerspidsfornemmelse. Han sikrede bl.a. at Aalborg Amts

Andelssvineslagteri blev placeret i Nørresundby i 1891, som en af de

første store industrier nordenfjords. Han var ligeledes primus motor i

oprettelsen af Skanseparken i årene omkring århundredskiftet, hvor

Nørresundby blev købstad år 1900. I Klitgaards private erhverv, var han foruden garver, importør af norske fjordheste og altid

involveret i køb og salg af jord og fast ejendom.

Klitgaard har 3 gade opkaldt efter sig. Garvergade, der indtil 1933 hed Skolegade.

Jens Bangs Vej ved Stationsvej, og Carl Klitgaards Vej, ved Sundby Brygge.

Klik her for at se kort

Ophavsret: