Tilmelding til og betaling for næste sæson, Vestergade 18 (lige ved indgangen til Rema 1000)

Onsdag den 9. januar 2019, kl. 10.30-12:00

Tirsdag den 15. januar 2019, kl. 10:30-12:00

 

Til vores Højskoledage mødes mennesker om interessante, oplysende emner og ofte sættes en debat igang. En højskoledag består af en god blanding af foredrag, sang, spisning og ikke mindst samtale - en god atmosfære at mødes i. Der kræves ingen forudsætninger for at deltage ud over lysten til at være med.

I mange år har der kun været et tirsdagshold, men der var så stort pres på tilmeldingen, måtte vi sidste år oprette et onsdagshold, så nu er der plads til alle!

En højskoledag foregår som følger:

10:30-11:00    Fællessang fra Højskolesangbogen

11:00-12:00    Foredrag

12:00-12:30    Frokost (der kan købes kaffe/the/vand til medbragt mad - men der kan også købes smørrebrød)

12:30-13:30    Foredraget fortsat eller samtale derom

 

Mødested:
Nørresundby Kirkecenter, Kapelvej 2
 
Pris:
200 kr. for alle foredrag. Der er i prisen taget højde for kommunens pensionisttilskud. Beløbet betales ved tilmelding eller ved første mødegang. Hvis der er plads, er det muligt at deltage i enkeltarrangementer for 60 kr.
 
Tilmelding:
Tilmelding og betaling sker i Kirkecentret, Kapelvej 2.
Datoer for tilmelding til næste sæson:
Onsdag den 3. januar kl. 10.30-12.00
Tirsdag den 9. januar kl. 10.30-12.00
 
Hvem står bag:
"Højskoledagene i Nørresundby" er en selvstændig forening, der holder til ved Nørresundby Kirke.