Spaghettigudstjenester i Nørresundby kirke henvender sig til alle børnefamilier. Alle børn elsker en god fortælling, og for de lidt større børn vil der ofte også være lidt at tænke over. Af hensyn til de børn, som ikke kan læse, laver vi som regel fagter til de sange, vi synger.

Vi mødes i kirken kl. 17.00. Gudstjenesten varer cirka 30 minutter og derefter går vi i kirkecenteret og spiser sammen. Maden koster 25 kr. pr. voksen og 15 kr. pr. barn. Vi slutter af kl. ca. 18.30. Ingen tilmelding - alle er velkomne!      

Mandag 4. februar 2019
Hænder
Vi skal gøre forskellige ting med vores hænder og høre om, hvad det
betyder at være i Guds hænder.
Gudstjenesten er en bedsteforældregudstjeneste, hvor bedsteforældre må
komme med deres børnebørn. (Forældre er naturligvis - som altid - også
meget velkomne!)

Aftenens menu kan selvfølgelig spises med hænderne: lækre pølsehorn, pizzasnegle (også til vegetarer) og gnavegrønt.

Fredag 15. marts 2019

Overraskelse!

Denne spaghettigudstjeneste ligger i kirkekulturugen. Derfor får vi besøg udefra - og spiser pizza bagefter!

 

Onsdag 24. april 2019

Påske

Fortællingerne om påskeugen er de allermest spændende i hele Biblen. Måske skal vi også kigge lidt på påskeæg...

 

Mandag 13. maj 2019

Tre utrolige fortællinger

Elever fra 2. klasse samt årets juniorkonfirmander opfører en musical af Sigurd Barrett, hvori indgår tre historier, som Jesus har fortalt - og tøjdyret Snapper

 

Er du interesseret i at modtage påmindelses-mail et par dage før børnearrangementer i Nørresundby kirke, så send en besked til kirkekulturmedarbejder Tøkk Sondrup på toekk@nrsundbykirke.dk